Norick Blödorn vender tilbage til Region Varde Elitesport i 2025.
Region Varde Elitesport (RVE) er glade for at kunne meddele, at Norick Blödorn vender tilbage til holdet i 2025-sæsonen. Den unge tyske speedwaykører, der allerede i 2023-sæsonen imponerede med flere stærke præstationer i udvalgte matcher, er klar til at tage næste skridt i sin karriere med RVE.
Norick Blödorn er en af de kommende stjerner på den internationale speedwayscene og har allerede markeret sig ved at repræsentere Tyskland ved sidste års Speedway of Nations. Her leverede han en stærk indsats, som understreger hans store potentiale.
Om sin beslutning om at vende tilbage til RVE udtaler Norick Blödorn:
"I had a few races for Region Varde in the second half of the season, and I had very good races. I feel that the league brings me a lot, and I can take a lot from riding in Outrup. I felt very good in the team and well managed, so the decision was pretty easy for me after I got the call. I hope to continue achieving good and even better results and to make great memories with the team."
RVE’s sportslige ledelse ser Norick Blödorn som en vigtig del af holdets fremtid og glæder sig til at se ham i aktion i den danske SpeedwayLiga. Hans talent, ambition og tidligere præstationer gør ham til en kører, som fansene kan glæde sig til at følge tæt.
Vi byder Norick Blödorn hjerteligt velkommen tilbage til Region Varde Elitesport og ser frem til en spændende sæson med ham på holdet!