Region Varde Elitesport

Menu

Menu

ForsideRegion Varde ElitesportRidersTeam ManagersSpeedway LigaenOrganisationOutrup Speedway Club50/85 cc500 ccHistorieOSC BestyrelseFoto/videoSponsorerHovedsponsorerTeam No. 1 SponsorØvrige Sponsorer
Varde Elitesport
Foto:

Daniel Sørensen træder ind i rollen som ny pressechef i RVE ‼️
...

Ledelsen bag Region Varde Elitesport (RVE) har udnævnt Daniel Sørensen som ny pressechef. Daniel overtager posten efter Thomas Valsted, der gennem mange år har varetaget rollen med stor succes.

Organisationsændringen sker i forlængelse af, at Bent Juul Larsen efter mange år i spidsen for RVE er trådt tilbage som direktør. Den rolle er nu overtaget af Asger Pedersen, hvilket samtidig markerer et nyt kapitel i RVE’s ledelse – en ledelse, der vil have stærkt fokus på den fortsatte udvikling af selskabet.

Thomas Valsted, den afgående pressechef, vil fremover rette sit fokus mod sponsorarbejdet:
"Efter mere end 10 år med titlen som pressechef på CV’et afleverer jeg nu presse- og PR-stafetten til Daniel Sørensen og retter hele mit fokus på sponsorarbejdet. Arbejdet med sponsorater er meget komplekst og kræver mere og mere. Heldigvis sker dette i samarbejde med en stærk sponsorgruppe. Og så spiller det naturligvis også ind, at PR-arbejdet i dag er en anden størrelse end tidligere. Nu er nyhedskanalerne primært sociale medier, og her er Daniel Sørensen bare meget bedre, end jeg er."

Daniel Sørensen ser frem til sin nye rolle med stor entusiasme:
"Jeg glæder mig helt vildt. Jeg har haft min gang på speedwaybanen, siden jeg var lille, og speedway har altid fyldt meget i min familie. Mange husker min far, Iver Sørensen, som var formand for OSC, år tilbage – det er jo lige før, jeg går i hans fodspor. Jeg er meget beæret over at få denne tjans – det betyder virkelig meget for mig, og jeg elsker den her klub."

Asger Pedersen, RVE’s nye direktør, understreger vigtigheden af organisationsændringerne:
"Der er store arbejdsområder, der skal fyldes ud, efter Bent og Hanne har stoppet deres virke i RVE. Som et skridt på vejen justerer vi derfor i organisationen, da vi er meget bevidste om, hvor vigtigt presse- og PR-arbejdet er. Det er derfor særdeles glædeligt, at Daniel Sørensen har takket ja til at tage handsken op efter Thomas Valsted og hermed kaste stor energi ind i at skabe mere omtale og synlighed for RVE. Thomas Valsted får derved mulighed for at koncentrere sig 100% om sponsorarbejdet."

Med Daniel Sørensen som ny pressechef ser RVE frem til en fortsat stærk kommunikation og spændende udvikling i klubben, som står midt i en ny æra.

@SpeSpeedwayLigaen

mandag 9 dec 2024 - Ole Frank Jessen
Vist: 11 gange